I en verden, hvor alting forandres konstant, kan vi finde fokus og centrering gennem Yin yoga, som er en stille og meditativ yogaform. Denne workshop i november vil have fokus på at lade de lange, dybe, rolige stræk berolige nervesystemet, og gennem åndedrætsøvelser arbejde med at være mere tilstede i nuet, og acceptere det, som det er og opleves.
De dybe stræk i yin yoga åbner vores led og stimulerer kroppens energibaner, og det rolige tempo inviterer til at vende blikket indad, og for en stund give slip på alt det, der sker omkring os.
Du vil opleve mere ro, dybere indsigt og øget smidighed.
Pga retningslinjer i forhold til Covid19 er der et reduceret antal pladser til workshops og yoga klasser. Se mere på www.trinefoss.dk/covid19
Seneste kommentarer