Det er som en boksekamp, hvor vi hele tiden bliver slået i gulvet (Mette Frisk, om tiden vi lever i)

Verden er urolig. De ting der sker rundt omkring os med krige, vildt vejr, forfølgelser pga religion eller etnicitet kan føles voldsomt. Det skaber uro i os. 

Dem der kan huske 70’erne og 80’erne, kan sikkert også huske hvor meget, der var at være bekymret for. Atomkraft, bombersprængninger, flykapringer, terrorister, oliekrise, inflation, syreregn osv……… 

Dengang kunne vi få et nyhedsoverblik ved at tænde for fjernsynet, lytte til radioavisen, eller ved at læse avisen.

Nu kører nyhederne konstant, og vi tillader dem at vælte ind i vores liv, og vælte os omkuld.

Der er stor konkurrence om vores opmærksomhed, så der skrues voldsomt op for retorik og billeder.

Det er ikke kun nyheder fra verden, der påvirker. Gennem de sociale medier kan vi følge med i alt og alle. Vi bliver bekendt med livshistorier, ofte fra mennesker vi kun har et perifert kendskab til, som kan have stor indflydelse på os, og på hvordan vi har det.

Ja, vi kan slukke, lægge telefonen væk, lukke computeren ned……

Udfordringen er, at det ikke er nemt – men vi kan starte med at have en bevidsthed om at skrue ned for frekvensen af information.

Når vi vågner om morgen kan vi spørge os selv om vi virkelig har brug for at invitere verden ind i vores hjem – eller om vi kan vente til senere. Hvordan vi starter dagen, har en betydning på resten af dagen. Starter vi med uro i sjælen eller en følelse af ro og grounding. 

Det samme gælder om aften inden, vi skal sove. 

Selvom vi laver time-outs sidder uroen og bekymringerne måske stadig i nervesystemet og i tankerne. Derfor er der også i dag en stigende efterspørgsel – og behov – for de gamle meditative praksisser, som rolig yoga, meditation og mindfulness.

Metoder, der har været brugt i årtusinder til at stilne sindet og opnå ro i kroppen. Metoder, der gennem årtusinder har vist sig at virke, og stadig gør det i dag.

Jo oftere vi gør det, jo mere virker det. 

Når vi træner at trække opmærksomheden tilbage til nuet, og lader os selv lande her, oplever vi det smukke, der er omkring os, og ud af det vokser glæden og værdsættelsen.

Jo mere glæde vi kan fylde vores beholder med, jo mindre plads er der til bekymringer og uro.

Jeg har lavet to workshops inden sommerferien som jeg kalder BLISS✨- en sen-forårsworkshop lørdag d. 25.5. og en tidlig sommerworkshop lørdag d. 15.6. Det vil blive formiddage med fokus på ro, med tid til blid yoga, tid til meditation og til at trække vejret. Du kan læse mere om det herunder.

Kærlig hilsen

Trine