Der er en summen af stille forår – det er som om noget vil op og frem mod lyset og varmen. Hvis vi mærker efter, kan vi også mærke denne bevægelse i os selv, som et frø der spirer og arbejder sig op gennem den kolde jord for at blive mødt af solens stråler.
Foråret er stille på vej.

Stille og roligt er sne og is ved at tø og overgive sig til varmere temperaturer, og under overfladen ligger erantis, vintergækker og forårets første skud og venter. De har ventet længe i år – og det har vi andre også.

Efter måneder med vinter – først mørket, derefter kulden – begynder længslen efter lethed og bevægelse at melde sig. Vi trænger til at komme ud af vores vinterhi og igen mærke livets puls.

Kære Alle

Det er december, det er jul lige om lidt – og der er ikke mange dage til, at vi når det mørkeste tidspunkt på året. Vinterhverv. Det vender, og vi går mod lysere dage igen. Samtidig betyder det, at et år er ved at slutte, og et nyt snart tager sin begyndelse.

Hvad er det for et år, vi siger farvel til, og hvilket år ligger foran os?
Vi har selvfølgelig alle et væld af personlige oplevelser, der har formet vores år, men der er også en fælles mængde af begivenheder og oplevelser i verden, som har påvirket os alle. Sådan vil det altid være – det er uundgåeligt.

Jeg tror, at de fleste kan stemme i, at det har været et år, der har udfordret vores forståelse af givne rammer og grænser. Et år, hvor systemer er brudt ned, og hvor “plejer” har forladt verden.

For en del år siden fik jeg en bog med titlen “Kys dit kaos”. Den har jeg ofte tænkt på siden.
De skriver om bogen:
“Kys dit kaos er ikke en opskrift på det perfekte og renskurede. Det er en bog om at acceptere, at livet er lige præcis det modsatte. Nemlig kaotisk. Ukontrollabelt. Og kompliceret. Accepter det. Se skønheden i mangfoldigheden. Vær parat til alle de sprækker, hvor livet overrasker dig, når du mindst venter det. Så er der en mulighed for, at du kan opleve lykken i glimt.”