Nogle gange står små ting i vejen for, at vi får gjort de ting, vi gerne vil.

Jeg tror, alle kender til følelsen, at der til tider kan virke langt fra idé til handling. Det kan være store ting, der er uoverskuelige for os og forhindrer os i at handle, og indimellem er det små, næste ubetydelige ting, som kan løse knuden op. Ofte er det svært at få sat ord på, hvad der holder os tilbage. Det kan være en rigtig god øvelse at prøve at konkretisere, prøve at fornemme hvad det er, der låser os fast. Erkendelsen bliver måske, at det som står i vejen for os viser sig at være mindre, end vi frygtede.

Det er PRAKTISK at have et sted, hvor jeg kan besvare nogle af de spørgsmål, jeg ofte får fra jer om, hvor man køber en god yogamåtte, hvor man køber yogabælter, hvad det er for en olie, der dufter af i dag, og lignende ting. 

Jeg tænkte, det var et smart at have et sted på min hjemmeside til det. Jeg fik bare ikke oprettet den side – indtil jeg i sidste weekend fandt ud af, at det der drillede var, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde siden – et lille ord, jeg ikke kunne finde frem til, stod i vejen for det……

Jeg besluttede at kalde den PRAKTISK. Under PRAKTISK vil du kunne finde information, gode råd og hvad der ellers måtte finde sin vej dertil. 

Det er også PRAKTISK at sætte yoga@trinefoss.dk ind i dine kontakter. Jeg får ofte at vide, at mine mails ryger i spam-mappen. Det kan være nyhedsbreve, bekræftelser på tilmelding og meget andet, der ikke når frem. Så husk det, hvis du fortsat gerne vil modtage mails fra mig i din indbakke.

Det er PRAKTISK at vide, at tilmeldingen til weekendhold først er gældende, når beløbet er indbetalt. Der er mange tilmeldinger og flere på venteliste til holdene, så hvis jeg ikke modtager din indbetaling, ryger pladsen videre til den næste på listen.

Det er også PRAKTISK og hensynsfuldt at lægge måtter, tæpper og klodser pænt sammen, når vi er færdige med yoga. Vores øvelser træner nærvær, træner at være tilstede i det vi gør, så lad ikke nærværet og opmærksomheden stoppe ved timens slutning, men brug det til at lægge redskaberne pænt på plads igen. Det betyder noget og er respektfuldt overfor alle de andre, der også bruger stedet. 

Det er ikke mindst PRAKTISK at vide, at jeg er væk i uge 10 og 11 (fra 4.3.- 15.3.), og at der derfor ikke er yoga i de to uger.