H C. Andersen skrev for mange år siden “at rejse er at leve”.

Ingen tvivl om at det er nærende og livsbekræftende at rejse ud i verden, og opleve andre kulturer og møde mennesker formet af disse.

Jeg er lige kommet hjem fra en meget inspirerende tur. En rejse til et lille sted på Koh Samui, et sted omgivet af kultur og historie. Tidligere et buddhistisk retreat sted, i dag et sted, hvor man kan finde ro, finde tilbage, læne sig ind i Koh Samuis helende undergrund fyldt af krystaller. Roen kommer ud af hvert træ og hver sprække.

Det har ikke været en tur fyldt af templer og markeder, men en tur fyldt af inspiration fra de mennesker, vi har mødt. Mennesker, der har troet på og valgt en anden vej i livet, mennesker der er fuldt dedikeret til det de gør, mennesker der lidt har mistet en orientering i livet, og andre der tror på, at vi kan ændre vores perspektiv på livet og os selv. Alle med hver deres livshistorie, som vi kan lære noget af.

At rejse er at leve, ja, men man kan også sige at have en meningsfuld hverdag er i lige så høj grad at leve.

Jeg elsker at rejse, elsker at møde mennesker og høre deres historier. At føle sig som en del af en større helhed , et større fællesskab – det er inspirerende – men ligeså meget elsker jeg at komme hjem til min hverdag. Rytmen i hverdagen, gentagelserne, der er med til at holde jordforbindelse, der er med til at skabe kernen, omdrejningspunktet, og det er netop gennem det, at man kan åbne sig for at tage alt det nye ind, at man kan trække vejret mere frit.