Søvn – eller ikke……

De fleste af os har perioder i livet, hvor vi ikke er så gode venner med søvnen. Det kan være, vi har svært ved at falde i søvn, eller vi vågner om natten, og har svært ved at sove igen. Ofte kan det udvikle sig til en mental slåskamp, hvor tankerne kan tage en på afveje til steder, der er meget langt fra virkeligheden, og når højder, der er på linie med de værste gyserfilm. Måske lidt overdrevet, men jeg tror alle kender følelsen.

Fra et yogi og meditations perspektiv handler det ikke så meget om at sove eller ej, men mere om den måde, vi relaterer os til det, den måde vi forholder os til problemet med alle de tanker og følelser, der er forbundet med det. Det handler om at arbejde med at være i tilstande, der ikke er, som vi ønsker. At kunne være i stedet for at handle. Når vi handler på problemer, er det ofte gennem ureflekterede og vanebundne tanker. I en værens tilstand handler det om at være, om at sanse kroppen, om at sanse øjeblikket, og at få opmærksomheden væk fra tankernes spind og ned i kroppen. Ikke for at opnå en særlig tilstand eller have et særligt mål med det, men gennem sansningen at mærke, være tilstede og kunne hvile i det – søvn eller ej.

Fra et Yin Yang perspektiv er der en yin side af kroppen, en yin side af energien og en sin side af dit sind. Hvis vi ikke tager os af vores yin side, og plejer den, vil vi føle os ubalanceret, stresset – vi har for meget yang i kroppen og sindet, og denne ubalance mellem den aktive, varmende yang energi og den kølende yin energi kan set ud fra den traditionelle kinesiske medicin (TCM) være en af årsagerne til dårlig søvn.

I følge TCM er ildens element det mest yang i kroppen og relateret til hjertes energi. Om sommeren, hvor døgnet har mange lyse timer, solen står højt på himlen og temperaturen er højere, bliver vores yang energi i kroppen ekstra stimuleret, og kan derfor komme ud af balance.

Yin Yoga tager sig af din yin side. Det er hovedformålet. Gennem strækende stillinger, der påvirker bindevævet og herigennem meridianbanerne i kroppen, gennem roen, der skabes når kroppen holdes stille i stillingerne eller bevæger sig i blide rytmiske bevægelser, styrkes yin siden.

I den næste workshop 15.6., der bliver den sidste inden sommerferien, vil vi arbejde dybere ind i relationen til søvn, til balancering af yin/yang energierne, til yin siden af kroppen, sindet og energien. Du kan læse mere om det herunder.