Mere eller mindre…
Er det altid bedre at gøre mere, have mere, ville mere?
Ja – når det gælder foråret. Jeg tror, vi alle længes efter mere sol, flere anemoner i skovbunden, flere grønne blade på træerne. Vi længes efter mere liv igen efter vinterens lange greb i os. Både naturen og vi selv står som galopheste i båsen og venter på at komme ud – ud i lyset, ud i livet, ud og nyde det hele. Nyde mere. Mærke duften af foråret og fornemme, at sommeren lurer om hjørnet.
Det giver os en følelse af at være i live. Og det er vel en følelse, vi alle søger – at mærke, at vi lever, at mærke det, der rører os.
Vi lever i en hurtig tid, og det tempo har for mange af os skabt en større afstand til os selv. Det kan næsten føles, som om det kræver noget ekstraordinært at genfinde kontakten. Som om de små glæder og den lille lykkefølese ikke helt tæller. At der skal mere til.
Vi optimerer og intensiverer. Skruer op for tempoet, for træningen, for metoderne. Vi vil mærke mere – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt. Og når vi så opnår det, vi søgte, opstår der hurtigt nye mål: videre, højere, hurtigere.
Men måske er det ikke dér, vi finder det, vi leder efter.
I yogatraditionen findes en erkendelse af, at “mere” ofte kalder på “mere” – at “søgen” kun avler mere “søgen”. Så hvornår er det nok? Hvornår tillader vi os at være tilfredse og nyde det, der er?
Yoga er en tradition med potentiale til at finde ro – i verden, i os selv, i det at slutte fred. Det betyder ikke at det er praksis der ikke udvikler os – det gør den i høj grad. Yoga rummer langt mere end de fysiske øvelser, de fleste af os kender.
Yoga indeholder en hel tilgang til livet: det etiske, det mentale, det følelsesmæssige og det kropslige. Det er en praksis, der står stærkt i sig selv. Den behøver ikke at blive gjort større, hurtigere eller mere intens for at virke – men måske netop det modsatte, at have tid og tålmodighed.
Resultatet af en yogapraksis viser sig sjældent efter en uge eller to. Men stille og roligt sker der noget. Kroppen bliver smidigere og stærkere, og med det vokser en større kropsbevidsthed frem.
Herfra åbner der sig en mulighed for at mærke os selv tydeligere – vores følelser, vores behov, vores liv – så vi kan navigere efter det, der føles rigtigt. Vi begynder at mærke sammenhængen mellem kroppen og sindet, mellem tempo og trivsel.
Og herfra kan vi begynde at stå stærkere i os selv. Ikke som et mål, der skal nås hurtigt, men som noget, der får lov til at vokse frem over tid.
Det kræver en investering. Det kræver tid, nærvær og tilstedeværelse.
Det behøver ikke være kompliceret. Det kan starte med en gåtur. Med at lægge mærke til lyset. Med at se anemonerne blomstre og lade sig glæde over, at foråret er kommet igen.
Jeg glæder mig til snart at dele yogaens dybde og potentiale med jer igen.
Indtil da, ønsker jeg jer et forår med overflod af livsgivende øjeblikke med sol, anemoner og nyudsprungne bøgetræer.
Kærlig hilsen
Trine
Seneste kommentarer