Yoga  – at trække den friske kølige luft ind

at lytte til lydene

at lade kroppen bevæge sig til naturens rytme

at trække vejret i takt med vinden 

at bevæge sig – at lade sig bevæge……..

Bliss ✨

Den sidste onsdag i hver måned vil der på Yin yoga holdet kl. 17.00 – 18.30 være mere fokus på ro og stilhed. Udover de rolige stillinger i yin yoga vil der blive inddraget flere guidede meditationer og åndedrætsøvelser. Derfor kalder jeg holdet Bliss ✨

Skriv til mig hvis du er interesseret i at deltage på et Bliss hold, eller tilmeld dig under tilmelding.

Datoerne i foråret vil blive:

Onsdag 27.3., 24.4., 29.5., 26,6.

❤️

læs mere

Ayurveda – flerdimensionel sundhed

Da jeg første gang, for en hel del år siden, tog til Indien til Ayurvediske behandlinger, mærkede jeg en ny følelse i kroppen. En ro og lethed på samme tid. Jeg vidste ikke meget om behandlingerne eller de Ayurvediske principper dengang, men gennem de årlige ture til Indien blev min nysgerrighed og viden styrket. Jeg mærkede, hvordan min krop og mit sind fandt en balance, og forstod at der var dele af min måde at leve på, der ikke var hensigtsmæssige for mig. Det gav en helt ny forståelse for at modsætning kan balancere, og at mere af det samme kan skabe ubalance. 

Sidenhen er det blevet til mange timers studier og læsning om Ayurveda, og det er i dag en integreret del af min måde at leve på og min undervisning.

Ayurveda betyder “livets videnskab” og er et 5000 år gammelt komplet system, som både rummer forebyggelse, behandling og helbredelse indenfor sygdomme og tilstande der potentielt kan føre til sygdomme. Det inddrager alle aspekter i livet og indeholder værktøjer og praksisser til at skabe sundhed i det daglige liv, så du trives fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. 

læs mere

Vælg Venlighed ✨ Godt Nytår 2024

Kære Alle

I en verden hvor alting går hurtigere og hurtigere, og tingene omkring os forandrer sig hurtigere og mere end vi kan følge med til, har vi mere end nogen sinde brug for at finde roen i os selv.

Vi lever i en tid, hvor ansvaret for stilhed, ro og tid til fordybelse, hviler på os selv. Vi kan ikke forvente at freden kommer fra verden, samfundet, vores arbejdsplads eller vores nære omgivelser.

Vi må finde det i os selv.

I stedet for at skue ud og frem, og bekymre os om en verden, vi ikke ved, hvad vej går, må vi trække vores blik tilbage til det, der er her og nu.

læs mere